Dit private tropehus

En ordentlig forårsomgang
Selvom drivhuset blev tømt og omhyggeligt rengjort i efteråret, er det en god idé at starte sæsonen med en ordentlig forårsrengøring. Visse skadedyr, sygdomme og svampesporer kan have overlevet vinteren i det gunstige klima. Derfor anbefaler vi at du spuler drivhuset grundigt og bagefter gi'r det en seriøs omgang med alge-og desinfektionsmiddel. Først da kan du byde rent og sikkert velkommen til væksthusets nye beboere.

Solstik i glashuset?
Planternes liv og levned er afhængig af solens stråler, det er en kendt sag. Men, specielt i denne sammenhæng, kan for meget af det gode få katastrofale følger. Og da væksthuset opvarmes til hedebølgetemperaturer allerede i maj, er det langt fra nok at åbne vinduer og døre. Der er kun en virkelig effektiv måde at undgå solstik i glashuset. Giv drivhuset "solhat" på, så er problemet løst. Der findes mange former for solbegrænsning og som erfarne fagfolk kender vi de sikreste. Kig ind og få et par (anti)hede tips.....

Vent lidt - det lønner sig
Vi ved godt, at det er fristende at plante drivhuset til med tomater og agurker allerede her i april. Solen skinner, drivhuset er dejligt lunt, såeehh mon ikke vi kan tyvstarte lidt i år? Desværre nej, for selvom temperaturen er rigtig i dagtimerne, så falder den så drastisk om natten, at planterne vil tage langvarig skade og i værste fald gå helt til grunde. Derfor vil vi, som ærlige fagfolk, appellere til din tålmodighed. Naturligvis kan du købe de sarte planter alle-rede nu (hvis du virkelig insisterer), men med mindre du har et opvarmet drivhus, så vil dine anstrengelser være for-gæves. Skønne spildte kræfter - og penge. Derfor, vent lidt - det lønner sig......

Besøgende i drivhuset
Rart eller ej, så må vi erkende at der i drivhuset også er uønskede gæster. Nemlig Bladlus, Mellus og Spindemider, som det er praktisk umuligt at undgå i drivhusets fugtig-varme klima og beskyttede miljø. Men fortvivl ikke, for i Grønne Danmark har vi nu gode erfaringer med, at private havefolk kan bekæmpe skadedyrene på samme miljørigtige måde, som de professionelle gartnerier har gjort det i mangeår.

Nyttedyr uden bivirkninger
De såkaldte "nyttedyr" er skadedyrenes naturlige fjender og overmænd. De er totalt uskadelige overfor dine afgrøder, men vil over en periode udrydde skadevolderne. Og du er fri for at bruge sprøjtemidler, som du helst skal undgå på de grønsager, du høster og spiser af sæsonen igennem.

Afgørende timing
Men for at nyttedyrene kan virke optimalt, er timingen altafgørende. Sættes de for sent ud, vil der være flere skadedyr end nyttedyrene kan overskue og de opgiver kampen.
Starter du omvendt behandlingen for tidligt, kan nyttedyrene gå hen og dø af sult.
Altså indsatsen skal times. Men det hjælper Grønne Danmark dig med. Med et Nyttedyrs-abonnement, hvor du har udfyldt relevante data angående afgrøder og udplantning, modtager du i vækstsæsonen 3 sendinger af nyttedyr. Klar til udsætning i drivhuset på de  rettebehandlingstidspunkter.

Få en specialfolder om emnet i din Grønne Dan-mark Planteskole.
Dit private tropehus