Skadedyrsbekæmpelse. Inden vi nu kaster os ud i en kølig gennemgang af dette emne, var det måske på sin plads lige at give emnet lidt eftertanke. Naturen, forsynet, den styrende kraft, Gud om man vil, har anbragt alle levende skabninger her på jorden. Planter, dyr, fugle, insekter, mennesker er egentlig anbragt her på vores dejlige planet med den samme ret til at være her. Af en eller uforklarlig grund er mennesket alene blevet udstyret med en lidt højere intelligens og en ubændig virkelyst og skabertrang. Disse højt skattede egenskaber bringer os desværre ustandselig på kollisionskurs med hinanden og vores medskabninger. Vi føler, at vi har ret til at underkaste os naturen og vores omgivelser. Men hvis vi skal vedkende os denne "forvaltningsret", så medfører det nok også, at vi må vedkende os vores ansvar. Vores ansvar overfor den natur og det miljø, vi er en del af. Men hvis man har fået kælderen fyldt med rotter - eller sneglene og mosegrisene raserer ens køkkenhave, så må der jo gøres noget. Skadedyrsbekæmpelse kan stort set inddeles i 4 forskellige metoder: Gift - Fælder - Biologiske midler - Afskærmende midler. Gift: Gennem de senere år er næsten alle kemiske bekæmpelsesmidler - af hensyn til miljøet - blevet fjernet fra markedet. Tilbage er kun nogle få midler, som anses for nogenlunde harmløse. Men ved enhver brug skal brugsanvisningen nøje overholdes. Mus og rotter. Giftimprægnerede hvedekorn og havregryn, der udlægger, så kun skadedyrene har adgang til dem. Mosegrise. Giftbehandlede majskerner, der lægges ned i mosegrisenes gange. Snegle. Omkring de angrebne planter kan udstrøs Mesurol (kun i drivhus) eller Metaldehyd. Begge midler er temmelig giftige og, virkningen er kun kortvarig. Bladlus. Insekt-fri Bio er et middel baseret på et planteudtræk (Pyrethrum) og derfor rimeligt harmløst. Bør dog ikke anvendes på spiselige afgrøder. Spindemider. Midol Insektfjerner kan anvendes mod spindemider, men også kun på prydvækster. (Altså ikke i køkkenhaven) Myrer. Baythion er et pulver, der opløses i vand og udvandes, hvor myrerne færdes. Kun udendørs. Myrelokkedåser kan anvendes indendørs. Gennem huller i dåsens sider har myrerne adgang til at forsyne sig med det giftige indhold, som de vender hjem til boet med. Herved reduceres myrebestanden kraftigt. Der findes andre kemiske insektmidler på markedet, men man bør nok i fremtiden så vidt muligt tilstræbe at anvende Biologiske midler. Til bladlus, spindemider, øresnudebiller , gåsebiller og larver findes en lang række biologiske midler, der rigtigt anvendt har en udmærket virkning. Hent evt. flere informationer på: nyttedyr.dk Vi rådgiver og forsyner Dig gerne med alle disse biologiske midler. Muldvarpe og mosegrise. Bonus Muldvarp Væk består af små lavaperler, der er imprægneret med ildelugtende planteudtræk. Man prikker med en stok ca. 20 cm dybe huller, og drysser et par korn ned i hvert. Og tilsyneladende holder midlet bæsterne væk i op til 6 måneder. Harer og råvildt. Kan undertiden blive så nærgående, at de nærmest må betegnes som skadedyr. Et middel til beskyttelse af afgrøderne hedder Hare Væk. En sprayflaske med et ildelugtende indhold, der holder dyrene væk. Hunde og katte, der graver deres efterladenskaber ned i bedene kan holdes på afstand med et middel, der hedder Full Stop. Midlet indeholder et udtræk af forskellige krydderurter, bl. a. Timian, som dyrene ikke kan lide lugten af. Fælder. Fælderne kan opdeles i to typer. Smækfælder, der dræber dyrene og kassefælder, der fanger dyrene levende. Især ved brug af kassefælderne er det yderst vigtigt, at man tilser fælderne flere gange daglig. Rotter. Kan fanges i både kasse- og smækfælder. Fås i flere typer. Mus. Fanges i smækfælder. Fås i flere modeller. Mosegrise. Kan fanges i både kasse- og smækfælder. Findes også i flere udgaver. Muldvarpe. Tages normalt i muldvarpesaks, der er en meget effektiv form for smækfælde. Der findes flere forskellige typer. Den mest effektive er nok Zinck-Lysbro’s med lange kæber. Den måde, fælderne stilles på, er af afgørende betydning for resultatet. Vi rådgiver Dig gerne om fremgangsmåden. Mink- og mårfælder. En mink i hønsehuset kan på få minutter lægge ens hønsehold i ruiner. Og en mår, der har fundet vej ind på loftet i ens hus, kan på forbavsende kort tid rasere husets loftsisolering. For at få det lidt hyggeligt slæber fyren en masse ådselrester med ind og forretter sit nødtørft rundt i krogene. Sådan en mårhule kan blive en rystende oplevelse for husets menneskelige beboere. Fra januar år 2000 kan Du her i planteskolen leje en mink- og mårfælde, som kan løse problemet. Mår og mink må fanges hele året i huset og udenfor i op til 25 m. afstand fra bebyggelse og hønsegårde. Dyrene fanges levende og kan så aflives eller sættes fri i et naturområde mindst 25 km. væk. Men husk, at skovmåren, der kendes på en gul halsplet er totalfredet, og derfor altid skal sættes fri. Som regel er dog husmåren, der søger ind i bebyggelse. For leje af fælder klik ind på vores side om Udlejning. Snegle. Både den almindelige sorte skovsnegl og den efterhånden udbredte spanske skovsnegl (dræbersneglen) kan lave en del ravage i køkkenhaven og andre steder. Også til dem findes forskellige typer fælder. F. eks Pyramidefælden, som, når den anvendes rigtigt, kan fange rigtig mange snegle. Insekter. Til viklerne ( dem, som giver orm i æbler, blommer og ærter) kan man benytte feromonfælderne, der i det mindste reducerer bestanden en del. Til hvepsene, der i eftersommeren kan være en plage, findes hvepsefælder, der fanger en masse hvepse, og dermed kan gøre problemet mindre plagsomt. Til fluerne, der forstyrrer middagssøvnen og trasker rundt på frokostbordet, er der flere gode midler. Den gode, gammeldags fluefanger, der hænger ned fra lofter fanger mange fluer, men er yderst upraktisk at få i håret. Bedre er den nye, svenske fluefanger ‘Fönstret’. Små, klare plastik- strimler, der sættes foroven og forneden i vinduerne, og er særdeles effektive. Opfindsomheden er stor - der fås også elektriske fluefangere, der afliver fluer, hvepse og myg med højspænding. I drivhuset kan man fange en del af de flyvende skadedyr med fangplader. Gule, klæbrige plastikstykker, der ophænges mellem planterne. Afskærmende midler. Harer og råvildt kan i haverne give problemer, når de gnaver barken af æbletræerne eller plyndrer køkkenhaven. Her kan man enten hegne hele området eller de udsatte planter ind med vildthegn. Eller man kan beskytte de unge træers stammer med barkbeskyttere. Det er kraftige plastrør, der er slidset op i siden, så man kan krænge dem ind omkring stammen på træerne. Insekter. I køkkenhaven kan man beskytte de udsatte afgrøder med insektnet. Det er meget effektivt, når man vil undgå orm i gulerødderne, glimmerbøsser i broccolien o.m.a. Insektnet lader sol og regn passere, men beskytter i nogen grad mod udtørring, blæst og kulde. Mod krybende larver og insekter kan man beskytte sine vækster med Florina Insektstop. Det er smalle, klæbrige bånd, der sættes om stammen nær jordoverfladen. Virkningen skulle holde sig en hel sommer igennem.