Som overskriften antyder, omfatter denne gruppe planter alle de vækster, der kan anvendes til at skabe ramme om noget. Det kan være omkring en have eller til at dele en have op med. Det kan også være som læ omkring en terrasse eller som skærm om en solplads. Det kan være et levende hegn på et landbrugsareal - plantet for at beskytte afgrøderne mod blæsten. Nogle af hæk- og læplanterne - de blomstrende buske - egner sig bedst som uklippet hæk. De skal kun lejlighedsvist have en udtynding eller tilbageskæring. Andre - f. eks. liguster, bøg og tjørn - bør holdes i ave med en årlig klipning både på top og sider. Og endelig er der de højtvoksende læplanter, der bruges som deciderede læhegn. De behøver kun at få en tilbageskæring med års mellemrum. Gruppen af hæk- og læplanter er stor, og mange af planterne byder udover lævirkningen også på smukke blomster og kønne frugter. Godt for både mennesker og fugle.

Hækplanter: Botanisk - Dansk:
A-M, P-Z, Nålehæk

Hækplanter: Dansk - Botanisk:
A-J, K-Æ, Nålehæk

Til Oversigt